Om os
Det hele startede ret tilfældigt tilbage i 2019. Vi har selv samlet på propper i mange år. Hver gang vi har været til en god fest, et bryllup, en julefrokost eller lignende har vi hapset en prop eller to og skrevet på proppen hvor den var fra. I starten gemte vi dem i et stort smukt vinglas, men propperne voksede hurtigt ud af glasset, og vi synes det var så ærgerligt at de var gemt væk – for hjemme hos os er en prop ikke bare en prop – de er fyldt med så mange gode minder
Vi ledte længe efter en løsning til propperne, men kunne ikke finde noget nogle steder. Derfor blev vi enige om at lave en ramme – og vi havde en klar ide om hvordan det skulle se ud, samtidig med den skulle kunne rumme en masse propper.
Da den var færdig, lagde vi et billede op på vores private Instagram profil og derfra tog det fart. Vi var åbenbart ikke de eneste, der samlede på de smukke korkpropper. Den ene ramme tog den anden og nu står vi her, med vores lille hobby virksomhed, som slet ikke er så lille mere.
Så det har aldrig været planen at det var det her vi skulle – og det hele er opstået ved en tilfældighed. Vi lærer noget hver dag, og det er det der driver os.
Det er den vildeste følelse at se noget vi har stået i vores lille værksted og lavet, hænge rundt omkring i andres hjem. Det er altså ret VILDT. Vi er sindssygt glade for den gode respons og skønne historier vi dagligt får, og det er også det der motiverer os til at blive ved og gøre det endnu bedre hver dag.
Tak, til alle jer, der er med på vores lille rejse – det betyder meget mere end I aner!